Skalflex silikatmaling - farve hvid 001 5 liter
Skalflex silikatmaling er et mineralsk naturprodukt - kan bruges på alle mineralske overflader.
Skalflex facade silikatmaling er et mineralsk naturprodukt. Bindemidlet er silikat (vandglas) som sikrer malingen kemisk reaktion med ethvert tørt mineralsk underlag som eksempelvis vandskuring, puds, beton, eternitplader m.M.
Den kemiske reaktion med underlaget danner en uopløselig forbindelse med det mineralske underlag, så muren er beskyttet mod syreregn og anden luftforurening. Malingen er meget diffusionsåben, hvilket medfører et sundt murværk, som kan ånde.
Skalflex facade silikatmaling kan med fordel bruges indvendig, da den er fri for organiske opløsningsmidler. Samtidig medfører den alkaliske overflade et godt indeklima, da bakterier og svampe hæmmes I deres udvikling.
Klargøring
Underlaget skal være rent, fast og bæredygtigt, fri for salte, støv, snavs, løstsiddende maling og lign.
Tidligere silikatbehandlede overflader renses for løstsiddende maling.
Hvidtekalk skal fjernes helt.
Snavs m.m. udendørs fjernes effektivt og skånsomt Skalflex Alt-Rens.
Indendørs rengøres underlaget med Skalflex Grund- og Malerrens.
Opblanding
Skalflex Facade-Silikatmaling skal iblandes Skalflex Silikatgrunder. Blandingsforholdet og antallet af malingsgange afhænger af underlaget.
Maling og grunder røres grundigt sammen med malerpind eller lign.
Ved farveskift og nymaling på mindre sugende underlag som beton, cementpuds og vandskuring
1. lag maling: Skalflex Facade-Silikatmaling og Skalflex Silikatgrunder blandes i forholdet 1:1.
2. lag maling: Skalflex Facade-Silikatmaling tilsættes 10-15% Skalflex Silikatgrunder.
Opfriskning af samme farve
Her behøves kun ét lag maling: Skalflex Facade-Silikatmaling tilsættes 10-15% Skalflex Silikatgrunder.
Ved stærkt sugende underlag som porebeton, kalkholdig puds- og vandskuring
Grunding: Skalflex Silikatgrunder og rent, koldt vand blandes i forholdet 1:3.
1. lag maling: Skalflex Facade-Silikatmaling og Skalflex Silikatgrunder blandes i forholdet 1:1.
2. lag maling: Skalflex Facade-Silikatmaling tilsættes 10-15% Skalflex Silikatgrunder.
Udførelse
Skalflex Facade-Silikatmaling påføres 1-2 gange med rulle eller pensel og arbejdes godt ind i underlaget.
Skalflex Facade-Silikat maling påføres med rulle/eller pensel. Start med at male hjørner og kanter med pensel, og mal derefter de store flader med rulle.
Forsøg så vidt muligt at færdiggøre en hal vægflade i en arbejdsgang, da overgangsskel kan blive svagt synlige.
Der kan genmales efter 1-2 døgn afhængig af temperatur og luftfugtighed.
Gode råd
For at undgå risiko for nuanceforskelle bør der anvendes produkter med samme produktionsnummer (se batchnummer på emballagens stregkodelabel).
Der må kun males med Skalflex Facade-Silikatmaling ved døgntemperaturer over +8°C. Ved risiko for lave nattetemperaturer eller regn, bør facaden holdes afdækket 2-5 døgn efter udførelse.
Ved afrensning af facaden med Skalflex Alt-Rens 2xårligt (marts+oktober) begrænses forekomsten af alger og grønne belægninger.