Køb nu – retur muligt indtil 17. januar 2025.
Skalflex Multitæt 20 kg
Vandspærrende, 2-komponent, cement-baseret puds med enorm vedhæftning. Kun til indvendigt murværk. Modstår det negative vandtryk. Kan forstærkes med armeringsnet. Kan desuden anvendes som primer ovenpå tjæreholdige underlag.
Leveres i sæt á 5 og 15 kg, som blandes til færdig puds.
Skalflex Multitæt er en cementbaseret 2-komponent, vandspærrende puds, som modstår højt vandsøjletryk og negativt vandtryk. Til indendørs brug.
Effektiv og permanentvirkende.
Skalflex Multitæt påføres på den murflade, der vender væk fra terrænnet (indvendig kældervæg, indvendig i kælderskakt m.m.) samt på indvendige kældergulve.
Anbefales ved moderate til svære fugtproblemer med op til højt vandsøjletryk (op til 5 bar).
Produktet er diffusionsåbent.
Skalflex Multitæt kan ikke stå som færdig muroverflade, og kan efter min. 2 døgn (afhængig af temperatur) påføres en afsluttende puds eller beton – valgt ud fra, hvor på bygningen, der arbejdes.
Klargøring
Underlaget skal være strukturelt sundt, sugende og rengjort for snavs, løstsiddende materiale og lignende, der kan forhindre optimal vedhæftning. Kalkbestrygning, kalkpuds og maling fjernes helt. Grater afhugges.
Underlaget grundes med Skalflex Saltbinder/Primer. Virketiden på ubeskyttet Skalflex Saltbinder/Primer er 1-2 døgn. Det er vigtigt, at den primede overflade dækkes af det fugtsikrende produkt inden for denne tidsramme.
Ved større ujævnheder på væg afrettes disse med Skalflex Sokkelpuds Vandtæt, efter vægfladen er primet og primerlaget er tørt. Ved risiko for revnedannelse armeres pudslaget med Skalflex Armeringsnet.
Ved vandtætning af gulv udformes en hulkehl med Skalflex Sokkelpuds Vandtæt langs støbeskel, ligeledes efter priming med Skalflex Saltbinder/Primer.
Opblanding
3 dele pulver (komponent A) til 1 del væske (komponent B).
Den flydende delkomponent omrøres, inden pulveret tilsættes. Pulveret tilsættes en tredjedel af gangen, og røres med elektrisk blander, indtil blandingen er homogen og glat. Herefter tilsættes næste tredjedel af pulveret, som omrøres, indtil sidste tredjedel kan tilsættes og omrøres.
Udførelse
Skalflex Multitæt skal påføres i to modsatrettede lag med pensel/kalkkost med en mellemliggende tørretid mellem lagene på 2-3 timer. Denne arbejdsgang sikrer 100% dækning. Lagtykkelse: 1 mm pr. lag. Sørg for jævnlig omrøring af produktet undervejs.
Opblandet produkt anvendes inden for 0,5-1 time.
Afbryd ikke arbejdet, når der arbejdes ved hjørner og murkanter. Bliver det nødvendigt at afbryde arbejdet, sørg da for at fase produktet ud i kantområdet, så der kan laves et lille overlap, når arbejdet genoptages.
Skalflex Multitæt kan ikke stå som færdig muroverflade, og kan efter min. 2 døgn (afhængig af temperatur) påføres en afsluttende puds eller beton – valgt ud fra, hvor på bygningen, der arbejdes.
Gode råd
For at afkorte hærdetiden kan der påføres et lag Skalflex Saltbinder/Primer, umiddelbart efter det andet lag Multitæt er påført. Herved afkortes hærdetiden til 0,5-4 timer afhængig af temperatur.
Ved kondensproblemer i kælder tilrådes fortsat regelmæssig ventilation/udluftning – og især på tørre dage, således at fugten fjernes fra kælderrummet.
Ingen kundeanmeldelser for øjeblikket