Underlaget skal være rent, fast, gennemhærdet og bæredygtigt.
Salte, snavs og andre løse partikler, der kan forhindre optimal vedhæftning, fjernes.
Snavs og grimme belægninger afrenses skånsomt og effektivt med Skalflex Alt-Rens.
Underlaget forvandes med rent vand til det fremstår ensartet, svagt sugende.
Stærkt sugende og uens sugende underlag grundes med Skalflex Beto-Binder opblandet med rent vand i forholdet 1:3.
Skalflex Multipuds Vandtæt tilsættes 4,0-4,8 liter rent, koldt vand pr. 20 kg produkt (1,0-1,2 liter pr. 5 kg / 3,0-3,6 liter pr. 15 kg). Vandmængden tilpasses efter opgavens art og underlagets sugeevne.
Ved opblanding tilsættes først vand og derefter mørtel. Der blandes med elektrisk blander til konsistensen er homogen og letbearbejdelig.
Der må ikke tilsættes vand eller bindemidler, når mørtlen er færdigblandet.
Udførelse
Skalflex Multipuds Vandtæt påføres med stålbræt eller spartel. Efter påføring skal Skalflex Multipuds Vandtæt tørre i nogle minutter, før der filtses med svamp.
Ved lagtykkelser større end 3 mm påføres produktet af flere omgange.
Opblandet mørtel skal anvendes inden for 2 timer.
Forbehold
Må ikke anvendes som erstatning for vådrumssikring i vådzonen iflg. vådrumsregulativet.
Ikke velegnet til pudsning af større malede overflader udvendig, da dette kan øge risikoen for overfladespændinger.
Skalflex Multipuds Vandtæt må ikke anvendes på gulv.
Skalflex Multipuds Vandtæt må ikke anvendes i vådzonen uden efterfølgende behandling af MK-godkendt membran.
Der må ikke pudses i vinterperioden. Nybehandlet overflade beskyttes mod vejrliget 1-2 døgn efter påføring. Må ikke påføres i direkte sollys. Uhærdet mørtel tåler ikke frost.
Gode råd
Hvis der ønskes en grovere struktur eller større fylde kan Skalflex Multipuds Vandtæt tilsættes op til 25% ovntørret kvartssand 0,4-0,8 mm.