Skalflex Lyn-cement er en ekstrem hurtighærdende mørtel til omgående fiksering af rør, bolte og lignende, samt til reparation af f.eks. beton, mursten og slidlag.
Anvendes også til spartling af mindre revner og huller i gulve og på vægflader. Ideel til reparation, hvor der skal efterbehandles umiddelbart efter reparation. Kan også anvendes i vådrum og andre vandbelastede områder.
- Stærk, cementbaseret reparationsmørtel
- Ekstrem hurtighærdende
- Til omgående reparationer og fikseringer
- Velegnet på mineralske underlag
- Begyndende afbinding efter 3 minutter
- Kan efterbehandles efter 30 minutter
- Til udendørs og indendørs brug
Klargøring
Området, der skal behandles, skal være rengjort, fast og fri for salte. Løst beton fjernes. Der hugges fri langs kanterne på reparationsstedet – mindst 5 mm, så der ikke opstår revner på grund af for tynde overgangslag.
Snavs m.m. afrenses skånsomt og effektivt med Skalflex Alt-Rens.
Mineralske underlag forvandes med rent vand til det fremstår ensartet, svagt sugende.
Stærkt sugende og uens sugende underlag grundes med Skalflex Beto-Binder opblandet med rent vand i forholdet 1:3.
Opblanding
1 del rent, koldt vand til 3 dele Skalflex Lyn-Cement eller 1,3 liter rent, koldt vand til 5 kg Skalflex Lyn-Cement.
Vandet hældes i en blandespand og pulveret tilsættes under omrøring. Der blandes hurtigt med elektrisk blander eller murske (mørtlen skal være helt udrørt).
Der må ikke tilsættes vand eller bindemidler, når mørtlen er færdigblandet.
OBS: Bland ikke mere mørtel, end der kan nå at anvendes inden for 3 minutter.
Gode råd
Grundet den ekstrem korte bearbejdningstid anbefales det at opblande små portioner af gangen.
Hav alt klar til opgaven, inkl. rengøringsvand, inden opblandingen påbegyndes.
Nybehandlet overflade beskyttes mod vejrliget efter påføring. Må ikke påføres i direkte sollys.