Skalflex Facade-Imprægnering er en vandafvisende imprægnering til mineralske underlag – klar til brug. Skalflex Facade-Imprægnering gør muroverfladen vandafvisende, og beskytter effektivt facaden mod vandindtrængning.
Velegnet til udendørs muroverflader som facader, sålbænke, sokler og andre mineralske underlag, som er udsat for slagregn og andre vandpåvirkninger.
Produktet er virksomt efter tørring.
Produktet er vandbaseret og kan overmales.
Skalflex Facade-Imprægnering er svag gul i flydende tilstand, men tørrer farveløst op.
Diffusionsåben, tillader murværket at ånde.
Til udendørs brug.
Klargøring
Underlaget skal være rent, tørt og bæredygtigt inden imprægnering. Revner og huller i fuger og puds udbedres før behandling. Underlaget rengøres for grimme belægninger og snavs med Skalflex Alt-Rens.
Opblanding
Ingen – produktet er klar til brug
Udførelse
Produktet omrystes før brug.
Skalflex Facade-Imprægnering påføres med malerrulle, pensel, kost eller sprøjte. Ved brug af sprøjte anbefales det at anvende alm. havesprøjte. Produktet påføres nedefra og op. Det bedste resultat opnås ved at påføre Skalflex Facde-Imprægnering på tørt underlag.
VIGTIGT: Undgå stænk på emner, der ikke skal behandles.
Forehold
Må ikke påføres i direkte sollys eller hvis der forventes nattefrost. Påføres i døgntemperaturer fra +8°C til +25°C.