Skalflex Gulvspartel Industri er en hurtighærdende, letflydende, cementbaseret gulvspartel til opretning og reparation af indendørs betongulve.
Skalflex Gulvspartel Industri har en høj slidstyrke, og kan stå som færdig gulvoverflade, normaltvis uden yderligere støvbinding. Slidstærk overflade, der tåler tung industri.
Til indendørs brug.
Selvnivellerende, volumenstabil og pumpbar.
Anvendelsesområder
Skalflex Gulvspartel Industri anvendes som toplag i f.eks. industri-, produktions- og lagerlokaler, hvor der stilles store krav til slidstyrke og planhed. Hæfter på rengjorte betonunderlag.
Skal på vedvarende vandbelastede områder være påført en MK-godkendt vandtætningsmembran.
Klargøring
Underlaget skal være velegnet, fast og rengjort for løstsiddende partikler, cementslam, støv eller anden forurening, som kan forhindre tilstrækkelig vedhæftning til underlaget.
Det rengjorte underlag grundes med Skalflex Gulvprimer fortyndet med vand i forholdet 1:3. Gulvprimeren påføres i et tyndt, jævnt og dækkende lag, der må ikke dannes primersøer. Ved udlægning af gulvspartlen skal primeren være tør.
Gulvvarme skal være slukket, og gulvet være afkølet i arbejdsperioden og min. 14 dage efter.
Underlaget bør have en trækstyrke på min. 1 MPa i overfladen.
Ved behov for større lagtykkelse forfyldes/oprettes underlaget med Skalflex Gulvspartel Extra. Der primes mellem lagene med Skalflex Gulvprimer opblandet med vand 1:3.
Opblanding
Gulvspartlen opblandes med ca. 4,0 liter rent, koldt vand pr. 20 kg tørpulver.
Det anbefales, at ¾ af vandmængden først hældes i balje/blandekar. Derefter tilsættes tørpulveret, og der blandes grundigt, mens den resterende vandmængde gradvis tilsættes.
Der blandes med hurtiggående blander til konsistensen er homogen og letflydende. Ved større arbejder kan der med fordel anvendes en blandingspumpe.
Udførelse
Skalflex Gulvspartel Industri hældes eller pumpes ud på gulvfladen og udlægges i én arbejdsgang i en lagtykkelse på 5-10 mm.
Gulvspartlen fordeles inden max. 10-15 minutter med afstandsspartel, svuppestang, stålbræt, pigrulle eller lignende til fuldstændig planhed.
Ved udlægning af flere lag gulvspartel skal der altid mellemprimes. Anvend Skalflex Gulvprimer opblandet med vand i forholdet 1:3 (primer/vand).
Under normale forhold ved +20°C kan gulvspartlen betrædes efter 1-2 timer og klare tung trafik efter 1-3 døgn. Fuldt hærdet efter 28 døgn.
Forbehold
Må ikke anvendes udendørs. Tåler ikke frost under udstøbning og i hærdeperioden. Beskyt nystøbt gulvspartel mod for hurtig udtørring. Nedkølede omgivelse og nedkølede produkter vil nedsætte flydeevnen og hærdningsegenskaber.