Køb nu – retur muligt indtil 17. januar 2025.
Marlon Funktionsmørtel M5 25kg
Marlon Funktionsmørtel M5 Farvet er en indfarvet, fabriksfremstillet tørmørtel, der kun skal tilsættes vand. Produktet er fremstillet af portlandcement, kalkfiller, additiver samt ovntørret og sorteret kvartssand med en kontrolleret kornkurve. Marlon Funktionsmørtel M5 Farvet er tilsat titan eller jernoxyd farvepigment, og har med sin sammensætning optimal bearbejdelighed og vedhæftning til underlaget. Marlon Funktionsmørtel M5 Farvet kræver en væsentlig kortere blandetid end traditionelle mørtler, og er dermed særdeles anvendelig i en automatisk horisontalblander.
Fordele:
-
-
- Ud- og indvendige mureropgaver
- Indfarvet i mange standardfarver
- Kort blandetid, kan anvendes i automatiske horisontalblandere
- Skal kun tilsættes vand
-
Anvendelsesområde:
Marlon Funktionsmørtel M5 Farvet anvendes såvel udvendig som indvendig i moderat og aggressivt miljø, som mure- og fugemørtel af kalksandsten, teglsten og letklinkeblokke.
Blanding:
Marlon Funktionsmørtel blandes i en automatisk horisontalblander eller en egnet tvangsblander. Blandetiden i tvangsblander bør ligge mellem 5-7 min. Vær opmærksom på, at længere blandetid kan indvirke negativt på mørtlens egenskaber. Til mindre opgaver kan manuel blanding, udføres i balje/spand med en boremaskine påsat piskeris. Ved blanding med boremaskine hældes vandet først i baljen, hvorefter tørpulveret tilsættes under blanding. Der blandes indtil der opnås en god bearbejdelig og plastisk murekonsistens.
Udførelse:
Til opmuring og fugeopgaver anvendes almindeligt mureværktøj af stål. Murværket opmures med fyldte fuger, så rent som muligt for at undgå afsyring. Tryk fugerne imens mørtlen stadig er plastisk. Som vinterforanstaltning kan tilsættes op til +60°C varmt blandevand. Som pudsemørtel påføres underlaget ved at kaste eller trække mørtlen på overfladen. Til fugeopgaver skal den udkradsede fuge være ren og fri for mørtelrester. Selve fugningen udføres med fugeske 1 til 2 mm mindre end selve fugen. Fugemørtel trykkes godt ind i fugerne. Vær opmærksom på, at visse mursten ikke tåler saltsyre. Marlon anbefaler i alle tvivlstilfælde at kontakte den pågældende teglleverandør, inden et arbejde påbegyndes.
Efterbehandling:
Mørtlens lave vandindhold gør det unødvendigt at beskytte murfladen efter opmuring. Det er dog fortsat nødvendig at beskytte murfladen mod slagregnspåvirkninger, frost og for hurtig udtørring. Murkronen skal altid tildækkes og evt. isoleres ved arbejdets ophør.
Begrænsninger:
Der må ikke tilsættes midler, der sænker frysepunktet. Forlænges blandetiden væsentligt, kan det resultere uheldigt på mørtlens brugs- og styrkeegenskaber. Efter udtømning fra blandemaskinen, må senere iblanding af bindemidler, tilslagsmaterialer, tilsætningsstoffer eller vand ikke finde sted. Murfladen skal beskyttes mod slagregnspåvirkninger. Ikke hærdet mørtel tåler ikke frost.
Rengøring:
Udstyr, maskiner og værktøj bør rengøres med vand umiddelbart efter brug.
Kontrol:
Marlon Funktionsmørtel M5 er underlagt intern kontrol i henhold til Marlons kvalitetsstyringssystem. Efterfølgende udmåling og blanding på brugsstedet er ikke omfattet af kvalitetsstyringen.
Teknisk information:
Producent
Marlon Tørmørtel A/S
Virkelyst 20
8740 Brædstrup
Materialetype
Funktionsmørtel type G.
Tilslagsmateriale
Ovntørret og sorteret kvartssand, 0-4 mm.
Tilsætningsstoffer
Luftindblandende og konsistens forbedrende additiv.
Miljø
Aggressiv.
Vandtilsætning
13-14% af tørpulvervægten (3,2-3,5 l pr. 25 kg)
Udlægningstemperatur
Fra +5°C til +30°C.
Åbningstid
Ca. 60 min. ved +20°C.
Forbrug
Opmuring: Ca. 1 kg pr. sten
Fugning: 8-10 kg/m2 ved fugedybde på 10-15 mm
Pudsning: Ca. 20 kg/m2 ved lagtykkelse på 1 cm
Udkast: Ca. 8 kg/m2
Udbytte
Ca. 15 l pr. 25 kg.
Lagringstid
Holdbarheden er min. 12 mdr. under tørre og velegnede forhold i uåbnet emballage.
Emballage
25 kg plastsæk, big bags samt løst.
Egenskaber | M5 | Metode |
---|---|---|
Trykstyrke, 28 døgn | ≥ 5 MPa | EN 1015-11 |
Bøjningstrækstyrke, 28 døgn | > 2 MPa | EN 1015-11 |
Densitet (våd) | 1800 kg/m3 | EN 1015-10 |
Kromatindhold | < 2 mg/kg cement | |
Kloridindhold | < 0,003 vægt % | EN 1015-17 |
Ingen kundeanmeldelser for øjeblikket