Åbningstider Mandag - Torsdag 10 -16 og Fredag 10 - 15
Texas Kædesav XCS 4200
I TEXAS' XCS4200 kædesav får du en god motor på 42 cc, et sværd på 16" (40 cm) og en kædehastighed på 23,1 m/s, hvilket sammen giver dig effektiv savning. Da vægten blot er på 5,5 kg, så er denne kædes sav meget let og handy at arbejde med i længere tid ad gangen sammenlignet med større kædesave. Og både sværd og kæde er kvalitet fra amerikanske Oregon.
Denne motorsav er en virkelig god all-round maskine med flere praktiske funktioner som anti-vibration, og den japanske Walbro karburator, der sammen med det indbyggede 'Easy Start' gør motorsaven nemmere at starte, da der er mindre modstand i startsnoren. Skal du ikke save kæmpe stammer over, så kan XCS4200 klare de fleste andre opgaver - og den er en fornøjelse at arbejde med.
Produktdetaljer
XCS4200 har en 2-takt motor, der yder 1,6 kW. Brugervenligheden på kædesaven er i top, da den kommer med automatisk kædesmøring, og der medfølger værktøj til kædestramning.
På det forreste håndtag kan du både have et vandret eller lodret greb, så du uanset arbejdsstilling kan bevare god kontrol over kædesaven. Barkstødet af metal hjælper med stabil savning, og parerhåndtaget forrest fungerer også som en kædebremse, da den stopper savkæden lynhurtigt i tilfælde af et tilbageslag under arbejdet.
Med til XCS4200 får du også et praktisk sværdhylster, der kan bruges under transport og opbevaring.
Bemærk
Sværdhylster og værktøj til kædejustering medfølger.
2-takts olie og kædesavsolie følger IKKE med og skal købes særskilt.
Fjern det gule plastik transportstykke, før sværdet monteres.
TEXAS anbefaler at bruge blyfri 98/100 benzin (også kaldet E5) på alle vores benzinmotorer - 2-takt såvel som 4-takt.
Dette skyldes, at der fra 1. januar 2020 blandes 10% bioethanol i 95-benzinen (E10) mod tidligere 5% og den større mængde bioethanol tiltrækker kondens/vand over tid og forkorter holdbarheden af benzinen, hvilket kan give en dårligere forbrænding og startproblemer.
Ydelse | : 1,6 kW |
Starter | : Rekyl |
Brændstof | : Olieblandet benzin |
Kædesmøring | : Automatisk |
Nettovægt | : 5,5 kg |
Emballage bredde | : 33 cm |
Emballage længde | : 29 cm |
Emballage højde | : 47 cm |
Sværdlængde | : 40 cm |
Motortype | : 2-takt |
Kædebremse | : Ja |
Kædejustering | : Kræver værktøj |
Slagvolumen | : 42 cc |
Sværd | : Oregon |
Kædeolie kapacitet | : 0,230 liter |
Tankvolumen | : 0,280 liter |
LWA garanteret | : 112 dB(A) |
Kædehastighed | : 23,1 m/s2 |
Ingen kundeanmeldelser for øjeblikket