Sådan afbrænder man en wokpande:
Wokpander er produceret i carbonstål, som er et velegnet materiale til at lede varme. Det anbefales derfor, at gasbrænderen under klargøring af wokpanden maksimalt opvarmes på halvt blus.
Hæld ca. 3 spsk. solsikkeolie i wokpanden
Tænd dit HOT WOK gasblus på fuld blus
Pas dog på ved 12 kW brænder, da de er meget kraftige og gå IKKE fra wokken, mens olien varmes op.
Lad wokken stå over flammerne
til du kan se wokpanden bliver lysebrun i bunden
Drej herefter wokpanden rundt
så olien kommer helt op til kanterne
Drej den stille og roligt over flammerne
indtil den brune farve kommer frem hvor den varme olie er.
Når den er lysebrun de fleste steder
tager du wokpanden af gasblusset
Hæld olien ud, og tør wokpanden af med køkkenrulle
Gentag proceduren 3 gange, eller indtil der ikke længere er afbrændingsrester på køkkenrullen. Nu er du klar til at lave lækker wokmad.
Sådan rengør du en wokpande:
En wokpande må ALDRIG rengøres i sæbevand eller komme i opvaskemaskinen. Skyld den i stedet i varmt vand og tør af med en klud.
Wokpanden vil over tid blive næsten helt sort. Det gør absolut ingenting – det giver tværtimod smag, og wokpanden vil ved ovenstående vedligeholdelse holde meget længe.